psprices.com All game discounts
What's new

Quake II

joystick Platforms
XOne Xbox X|S Pass
star Ratings 89 OpenCritic OpenCritic
play_circle Videos
timer Playtime Main Story 7h 22m Main + Extra 9h 39m Completionist 14h 2m
globe Other regions
Lowest price: 30 kr. Pass: 30 kr.
Release date: Aug. 10, 2023

Price change history

Description

Quake II blev udviklet af id Software i 1997. Det er et anmelderrost førstepersonskydespil, der introducerer en helt ny science fiction-fortælling og -omgivelser. Nu kan du opleve originalens autentiske, forbedrede og komplette version.

Indeholder

• Oplev det forbedrede militære sci-fi-FPS

• Få de originale missionspakker: The Reckoning og Ground Zero

• Spil den helt nye udvidelse “Call of the Machine”

• Få Quake II 64 gratis

• Spil online og lokal multiplayer/CO-OP

• Spil sammen med Crossplay

• Tag Quake II med hvor som helst med xCloud-portabilitet

Oplev det forbedrede originale spil

Spil den originale, autentiske version af Quake II, nu med understøttelse af op til 4K* og widescreen-opløsning, forbedrede modeller, forbedrede animationer af fjender og blod, forbedret og gendannet AI-opførsel, forbedrede filmsekvenser, dynamisk og farvet belysning, antialisering, feltdybde, det originale heavy rock-soundtrack af Sonic Mayhem og mere.

Spil den intense kampagne med militær sci-fi

Menneskeheden er i krig med Strogg, en fjendtlig race af rumvæsner, der angreb jorden. Som modsvar udførte menneskeheden et angreb på Stroggs hjemplanet ... det mislykkedes, men du overlevede. Selv om du er i undertal og har underlegne våben, må du kæmpe dig vej gennem befæstede militære installationer og lukke ned for fjendens krigsmaskine. Kun da kan vi være sikre på menneskehedens skæbne.

Få begge de originale missionspakker

Quake II indeholder begge originale missionspakker: "The Reckoning" indeholder 18 kampagneniveauer og 7 deathmatch-kort, og "Ground Zero" indeholder 15 kampagneniveauer og 14 deathmatch-kort.

Missionspakke: The Reckoning

I denne første officielle udvidelsespakke til Quake II er du en del af en elite-kommandostyrke, som skal infiltrere Stroggs hjemby. Når du når ind i byen, skal du gennemsøge industrielle områder, kravle gennem vandløb og luftkanaler, finde vej gennem farlige bjergkløfter, der myldrer med brutale mutanter, rejse som blind passager i et rumskib og tilintetgøre fjendens hemmelige månebase.

Missionspakke: Ground Zero

I denne anden officielle udvidelsespakke til Quake II er du og nogle andre soldater de heldige få. I har formået at komme helskindet til Stroggos' overflade og kan stadig kontakte flåden. Gravity Well, som er Stroggs nyeste våben mod menneskeheden, er nu kampklart. Flåden er fanget omkring Stroggos. Kun 5 % af jordstyrken har overlevet, og det tal tikker ned for hvert sekund. Du har fået nye ordrer: Befri dine kammerater, og ødelæg Gravity Well.

Spil den helt nye udvidelse, "Call of the Machine"

En helt ny Quake II-oplevelse fra MachineGames, der består af 28 kampagneniveauer og ét multiplayer deathmatch-kort. I Stroggs dyb ligger The Machine, der er en singularitet med evnen til at rive virkeligheden fra hinanden. Kæmp gennem tid og rum for at finde Strogg-Maker, ødelægge den og ændre menneskehedens og maskinens skæbne.

Få Quake II 64 gratis

Spil alle 19 kampagneniveauer, 10 multiplayer deathmatch-kort og et ekstra, originalt soundtrack i denne udgivelse af det originale Quake II 64.

Spil online og lokal multiplayer og CO-OP

Kæmp mod de fjendtlige Strogg gennem den barske kampagne og udvidelser med militær sci-fi i 4-spiller online eller lokal co-op med delt skærm, og deltag i ren kamp i retrostil med understøttelse af 16-spiller (online), *4-spiller (lokal delt skærm) eller *8-spiller (lokal delt skærm). Der er inkluderet bot-understøttelse i offline og online DM- og TDM-spiltyper.

Spil sammen med Crossplay

Spil kampagnen og alle udvidelsespakker sammen, eller kæmp indbyrdes i multiplayerkampe mod dine venner uanset platform!

Tag Quake II med hvor som helst med xCloud-portabilitet

Spil Quake II, hvor du vil, med Xbox’ xCloud, der kun er tilgængelig for Game Pass Ultimate-spillere.


*Maksimale grafiske opløsninger varierer alt efter platform.

*Understøtter 4-spiller lokal multiplayer med delt skærm på Xbox One.

*Understøtter 8-spiller lokal multiplayer med delt skærm på Xbox Series S og X.
Information from the official Microsoft Store site. All Rights Reserved.