psprices.com All game discounts
What's new

Paper Cut Mansion

Lowest price: 71,55 kr. Pass: 71,55 kr.
Release date: Oct. 27, 2022

Price change history

Description

Paper Cut Mansion er et roguelite-horrorspil, der foregår i en verden af papir. Du spiller som kriminalbetjenten Toby, der ankommer til et mystisk gammelt hus. Du skal udforske huset etage for etage og forsøge at optrævle det bizarre steds historie, og for hver tur, får du mulighed for at samle et nyt bevis, du kan tilføje til dit Evidence Board. Huset er også hjemsted for et helt galleri af mystiske personer, der kan hjælpe dig eller forhindre dine fremskridt på dine ture...
Features
• En uhyggelig og spændende historie udfolder sig, mens du gør fremskridt i spillet og låser op for forskellige slutninger, der afhænger af dine præstationer
• Spilmekanikkerne er designet til, at spillet kan spilles igen og igen
• Permadød
• Jo mere du fejler og starter forfra, desto klogere bliver du på spillets mekanikker
• Unik AI for hver fjendetype – uventet adfærd gør fjender mere uhyggelige og frygtindgydende
• Logiske hovedbrud er designet til at få spilleren til at tænke
• Saml opgraderinger
• Du kan tilpasse dit udstyr før hver tur for at forme din helt egen spillestil

Paper Cut Mansion vil tur for tur give dig mulighed for at definere din egen spillestil, når du låser op for nye evner og finder nyt udstyr, som giver dig en større chance for at overvinde de udfordringer, huset stiller dig overfor. Hver ny genstand giver dig mulighed for at tilpasse din ultimative figur yderligere, så du kan lave nogle helt unikke opsætninger. Vil du kæmpe på nært hold som nærkampskriger, eller vil du ramme dine mål på afstand som træfsikker skytte?

Du kan også udsende en drone, der kæmper i stedet for dig, eller lave en ingeniør, der kan lægge fælder og stille kanontårne op, som kan gøre livet surt for dine fjender. Du får også midlertidige fordele ved at gennemføre missioner, hvilket får hver tur til at virke helt ny og spændende, eftersom du ikke får de samme valgmuligheder næste gang! Mulighederne er endeløse, og der er ikke én korrekt måde at overvinde husets konstant omskiftelige rum på.

Huset i sig selv har også en dimensionsforvridende drejning. Hver etage indeholder en portal, der fører dig til alternative versioner af det samme sted. De andre dimensioner vender op og ned på både æstetik og gameplay. Du kan altid starte i NeoCortex-dimensionen, der udspiller sig lidt som et escape room, der er fyldt med udfordringer, hovedbrud og overraskelser.

Derfra kan du få missioner, der fører dig til Reptilian Complex- og Limbic System-dimensionerne. I Reptilian Complex står huset i flammer og er overrendt af monstre. I Limbic System har en iskold frost ramt huset, og her skal du bevæge dig hurtigt og holde dig tæt på varmekilder, fordi du tager skade af kulden, mens du leder efter skjulte genstande eller fakler, du kan tænde.

Der er stor variation i fjender, ledetråde, missioner, hemmeligheder, bytte, og spændende logiske hovedbrud overalt i huset, så du vil altid opdage noget nyt og interessant på hver tur derind. Der er altid noget at holde styr på – lige fra opgraderinger af dit udstyr og hovedbrud, der skal løses, til missioner, du skal gennemføre. Mellem hver bane vil et musikalsk mellemspil afsløre mere af den uforudsigelige historie, hvor du på hver tur skal træffe beslutninger, der vil ende med at påvirke afslutningen på spillet – der er hele 27 forskellige slutninger på fortællingen.

Alt dette kombineret med fantastisk flot æstetik gør Paper Cut Mansion til et roguelite, du bare ikke må gå glip af.
Information from the official Microsoft Store site. All Rights Reserved.